For ganske nylig blev jeg spurgt, hvornår det egentlig blev acceptabelt – eller for den sags skyld forventeligt – at unge piger gik rundt med bart maveskind. Den slags spørgsmål har det jo med at sætte sig fast, så da jeg havde svaret pænt på det, kom jeg alligevel til at tænke tilbage på, hvordan denne trend faktisk udviklede sig. Med “trend” mener jeg ikke bare noget, der kom og gik igen – men noget der for alvor ændrede både mode og samfundets syn på, hvad der er passende.
Det var ordene fra en bekymret mor, der havde set sin 14-årige datter komme hjem fra shopping med toppe, der knap nok dækkede hendes brystkasse. Der var ingen af os forældre, der rigtig vidste, hvordan vi skulle forholde os til det dengang – i øvrigt en yderst kompleks situation. Hun købte tøjet, det blev hængt i skabet – og så troede jeg, at det var det.
Så var det, hun kom ned til morgenmad iført sådan en top, og der var maveskind, så langt øjet rakte.
Så var der jo ingen vej udenom: Jeg måtte i gang med at finde ud af, hvornår det her blev normalt.
Når mode møder provokation
Med de mange teorier om, hvornår crop tops og korte toppe blev mainstream, er der reelt kun én sandhed: Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Prøv at tænke tilbage på 1990’erne – og jeg fandt ud af, at det her da var utroligt interessant at grave i.
Britney Spears lykkedes med at gøre den bare mave ikonisk omkring 1999-2000 – og øverst på hitlisterne. Det var jeg sikker på havde stor betydning, så jeg hoppede videre til musikvideoerne fra den periode, der dengang blev vist i timevis på MTV. Der lærte jeg så, at den slags har enorm indflydelse på, hvad teenagere opfatter som normalt.
Fra rebellion til mainstream
Vi kaldte det provokerende tøj dengang. Men som med so meget andet tog også her de amerikanske trends over efterhånden, og det provokerende blev til hverdagstøj. I dag er maveskind på unge piger så almindeligt, at det knap bemærkes.
Disciplinen inden for mode og dermed kravene til den ret store del af beklædningsindustrien, der designer til unge, er vokset over årene, og fra at være “noget med at vise lidt hud”, er det blevet til en helt naturlig del af garderoben for piger fra 12 år og opefter. Det hele samlet i det, vi kunne kalde generationsskiftet i opfattelsen af, hvad der er passende.
Hvornår blev det erotisk?
Lige så lidt som du ville have en diskussion om, hvorvidt en ankel er erotisk, lige så lidt burde vi måske diskutere, om maveskind er det. Hvis vi er ærlige altså.
Men det gør vi jo alligevel. Og det er forståeligt nok, for der er forskel på en mave og en ankel, ikke? Spørgsmålet er bare, om det erotiske ligger i selve maveskindet, eller om det ligger i, hvordan vi som samfund har lært at opfatte det.
Hvad med forældrenes rolle?
Som forælder står man i en mærkelig situation. På den ene side vil man ikke være den gammeldags, kontrollerende type, der dikterer, hvad ens teenager må have på. På den anden side ved man godt, at der er forskel på, hvad der er passende til skoledagen, og hvad der er passende til en fest.
Det er ikke helt løgn, at store forældrebeslutninger er der, hvor små familiekonflikter går hen og bliver til store slagsmål.
Den balance, de fleste forældre forsøger at finde, handler om at lære deres døtre at læse situationen: Hvornår er det okay at vise maveskind, og hvornår er det måske mindre hensigtsmæssigt?
Aldersgrænser og social accept
Hvornår er det så passende at begynde at gå med crop tops? Det spørgsmål har ikke noget entydigt svar, men der er nogle interessante mønstre at iagttage.
I mange familier accepteres det omkring 7.-8. klasse, altså når pigerne er omkring 13-14 år. Andre familier venter til gymnasiet. Og så er der dem, der siger, at så længe det ikke er i skolen eller til officielle arrangementer, så er det okay tidligere.
Det, der er interessant, er, hvordan denne grænse har flyttet sig over årene. For 20 år siden ville bart maveskind på en 13-årig have skabt røre. I dag får det de fleste til at trække på skuldrene.
Mode som identitetsmarkør
For de unge piger selv handler det sjældent om at være erotisk eller provokerende. Det handler om at passe ind, at følge med mode-trends, og – måske vigtigst af alt – at have kontrol over deres egen krop og deres eget udtryk.
Når en teenager vælger en kort top, tænker hun typisk ikke: “Nu sender jeg erotiske signaler.” Hun tænker: “Det her ser godt ud,” eller “Det her er, hvad alle andre har på.”
Det er en vigtig distinktion, for det betyder, at vi som voksne måske skal være varsomme med at lægge vores egne associationer ned over unge pigers modevalg.
Kulturelle forskelle og udvikling
Interessant nok varierer accepten af bart maveskind enormt fra kultur til kultur. Hvad der er helt almindeligt i Danmark, kan være utænkeligt i andre dele af verden. Og omvendt.
I Skandinavien har vi generelt en meget afslappet tilgang til kroppen og til, hvad der er passende at vise. Det kommer nok af vores tradition for sauna, naturbadning og en generel kropspositivitet, der går langt tilbage.
Men selv her hjemme sker der en konstant udvikling. Det, der var grænseoverskridende for 10 år siden, er blevet hverdagskost i dag. Og det, der er almindeligt i dag, ville have været utænkeligt for 30 år siden.
Hvem bestemmer egentlig grænserne?
Det er måske det mest interessante spørgsmål af dem alle: Hvem er det egentlig, der afgør, hvad der er passende? Er det forældrene? Skolen? Samfundet? Eller er det de unge selv?
Sandheden er nok, at det er en kombination af alle disse faktorer. Men magten er gradvist flyttet sig fra de voksne til de unge selv. Og det er måske ikke så tosset endda.
For når det kommer til stykket, så er det jo deres kroppe, deres valg og deres liv. Vores opgave som voksne er måske snarere at hjælpe dem med at træffe informerede beslutninger end at træffe beslutningerne for dem.
Den diskussion om bart maveskind på unge piger afspejler i bund og grund en meget større samtale om kropsejerret, om hvem der har ret til at bestemme over kvinders kroppe, og om hvordan vi navigerer mellem beskyttelse og frihed. Det er ikke en diskussion, der bliver løst lige foreløbig – men det er en diskussion, der er værd at have med respekt for alle parter.
